BKF-NYT

Kommer DU til årsmøde ’99?

Særlig drøftelse om folkeskolen

Kommer DU - så er det nu!

Generalforsamling

Frister

Vi har  haft den glæde, at vi er blevet flere og flere til foreningens årsmøder gennem de sidste år, og det er vi i bestyrelsen glade for. Kvantiteten er ikke et mål i sig selv, men muligheden for en bredere kollegial snak øges efterhånden som stadigt flere kolleger mødes med stadigt flere af foreningens samarbejdspartnere.

Årsmødet 1999 bliver desværre det sidste på Munkebjerg Hotel i denne omgang, så også af den grund håber vi at se mange i dagene 17.11., hvor vi starter med middag, kl. 18.00 og til fredag den 19.11. hvor vi slutter med frokost. Meget passende mødes vi til temaet "På vej mod det 21. århundrede".

Ved årsmødet 1997 havde "helhed og sammenhæng" en fremtrædende plads, i 1998 var det "kultur- og fritidspolitik" og i år er det folkeskolen. Foreningens medlemmer har p.t. et foreløbigt oplæg vedr. "Folkeskolen i det 21. århundrede – under fortsat forandring" til drøftelse og evt. udtalelse. Vi beder om amtskredsenes svar hurtigst muligt til Poul Andersen og senest den 27.09.1999. Enkeltmedlemmer er også velkomne til at indsende bemærkninger.

Oplæg og kommentarer bearbejdes herefter, og det egentlige forslag vil blive udsendt til medlemmer og gæster med årsmødematerialet ultimo oktober.

Vedlagt følger indbydelsen til årsmødet. Tilmelding skal ske hurtigst muligt og kan kun ske ved indbetaling af årsmødegebyret på vedlagte girokort. Indbetalingen skal være foretaget senest den 14.10.1999. De første 148 får enkeltværelser på Munkebjerg Hotel, medens øvrige må overnatte på et hotel i nærheden. Anvisning af værelser foregår fuldt demokratisk efter "først til mølle princippet". Kassereren gør i den forbindelse opmærksom på, at han kun accepterer giroindbetalinger som tilmelding. Fax og telefonopringninger hjælper ikke på rækkefølgen.

Generalforsamling 1999 afholdes som tidligere meddelt torsdag den 18.11.1999 kl. 14.00 på Munkebjerg Hotel ved Vejle. Alle medlemmer og foreningens gæster ved årsmødet samt medierne er velkomne.

Vedlagt følger den foreløbige dagsorden, og alle bedes bemærke, at forslag til dagsordenspunkter der ønskes optaget på den endelige dagsorden skal være formanden i hænde senest den 21.10., kl. 12.00.

Såfremt kandidatforslag til valgene ønskes udsendt med dagsordenen skal disse ligeledes være formanden i hænde senest den 21.10., kl. 12.00. Bemærk at der i henhold til vedtægterne ikke kan stilles forslag til formand på selve mødet. Det skal være sket senest den 21.10.1999, kl. 12.00 til formanden. I modsat fald er genvalget en realitet.

Endelig dagsorden med evt. indkomne forslag, evt. kandidatforslag og evt. andet materiale udsendes i uge 43 sammen med den skriftlige beretning, regnskab, forslag til budget og oplægget vedr. folkeskolen.

September 1999: Blad 9932 

Flere politikere og nogle interesseorganisationer har på det sidste offentliggjort skråsikre meninger om, at kommunerne ikke tog arbejdet alvorligt og derfor ikke får nok ud af udviklingsprogrammet "Folkeskolen år 2000". Der blev samtidig udtrykt ønske om, at der blev taget centrale initiativer allerede nu.

Det førte til, at vi med sidste BKF-NYT sendte et lille spørgeskema til kommunerne for at få et indtryk af sandheden i dette udsagn. Vi siger tak for de mange svar og kan oplyse, at vi p.t. kun mangler svar fra 11 kommuner. Vi håber, de kommer!

De 264 svar er fordelt som følger:

1. Er der politisk ejerskab til "Folkeskolen år 2000" lokalt: 214 ja og 50 nej

2. Er det lykkedes at etablere et samarbejde med den lokale lærerkreds om F2000? 186 ja og 78 nej

3. Er F2000 godt i gang i kommunen på

- forvaltningsniveau? 248 ja og 16 nej

- skoleniveau? 262 ja og 2 nej

Vi er opmærksomme på, at det videnskabelige niveau i undersøgelsen kan drøftes, men resultatet viser alligevel, at kommunerne og ikke mindst skolerne som forventet har taget opgaven på sig. Det vil vi orientere offentligheden om.

De nærmere fortolkninger af resultatet i de enkelte kommuner vil vi ikke gå ind i, men lader dette være op til den enkelte skoleansvarlige at foretage dette.

Selvom det er nævnt flere gange, er det dog værd endnu en gang at minde om det ansvar vi chefer har. Både i egen kommune og som medansvarlige for det fælles projekt, hvor de enkelte fokusgrupper er begyndt at melde ud om deres resultater, men ikke nok med det. Der er allerede flere bud på folkeskolens fremtid efter år 2000

KL har således udgivet diverse pjecer, og herunder "Udfordringer for folkeskolen", og Skole og Samfund udsendte i maj debatoplægget "En skole for fremtiden – sæt eleven i centrum". Folkeskolerådet er desuden på vej med "Vision 2010 – Fra skoleklasse til verdensklasse! En udviklingssamtale med folkeskolen". Rådets vision ventes offentliggjort i løbet af efteråret 1999.

På BKF’s generalforsamling er vort udspil til drøftelse.

Som baggrundsmateriale for temadrøftelser i KL’s politiske organer er der udarbejdet en status på handlingsprogrammet "Folkeskolen år 2000".

Redegørelsen er selvsagt ikke en evaluering af arbejdet ind til nu, men tjener alligevel som godt overblik over arbejdet.

Efter aftale med KL vedlægger vi notatet til alle medlemmer til inspiration for det videre arbejde.

September 1999: Blad 9933 

Arbejdstidsaftalen

 juni-forsendelsen fulgte KL-pjecen om Landsforeningens aktiviteter i forbindelse den nye læreraftale (såvel arbejdstid som løn). Det drejer sig om kursusvirksomhed, cirkelprojekter og arbejdsseminarer.

Til medlemmerne følger vedlagt den folder KL ultimo august udsendte til kommunerne. I folderen tilbyder KL støtte til den lokale udmøntning af læreraftalen gennem enten arbejdsseminarer (1 dag) fra 18.10. eller cirkelprojekter (3 dage) fra 08.11. Dertil kommer kursusaktiviteterne i kommuneforeningerne.

Udmøntningen af overenskomsten handler på én gang om politik, styring, pædagogik, økonomi og personalepolitik. Derfor er der brug for, at kommunens chefgruppe - eller dele deraf - involverer sig bredt i udmøntningen af aftalen. Det er ligeledes vigtigt, at kommunerne på tværs udveksler ideer og erfaringer omkring udmøntningen af aftalen.

Begge tilbud er møntet på kommunernes chefgruppe eller dele deraf. Begge tilbud lægger op til at flere kommuner finder sammen om at gennemføre arbejdsseminaret eller cirkelprojektet. Evt. henvendelse kan ske til Helle Kolind Mikkelsen på tlf. 33 12 27 88, lokal 3259.

Og der er bestemt gode grunde til at hæfte sig ved den særlige opgave, vi har fået med den nye lønaftale og den nye arbejdstidsaftale på lærerområdet.

Dels træder den nye lønaftale i kraft pr. 01.04.2000 og får dermed virkning i 9/12 af det nye budgetår og for de 4 måneder endda efter gældende læreraftale og dels vil den nye arbejdstidsaftale få virkning med 5/12 på lærerområdet fra 01.08.2000.

Virkningen af lønaftalen er beskrevet i den supplementsskrivelse som KL har udsendt til budgetvejledningen, men det er vigtigt, at alle får foretaget en helt speciel beregning af virkningerne i egen kommune, da lærernes lønaftale generelt ligger ud over den gennemsnitlige lønstigning som KTO-forliget i øvrigt giver (gns. 3,2%). Det drejer sig om ekstra 1% i år 2000 og 0,31% i år 2001.

Der er imidlertid forskel på virkningerne i de enkelte kommuner, og det er nødvendigt at gennemregne dette for at sikre den nødvendige økonomi. Det afhænger først og fremmest af lærergruppens anciennitet. Til beregning af dette forventes det, at Kommunedata indenfor 10-14 dage vil kunne præsentere det nødvendige EDB-værk-tøj. Vi opfordrer til nøje at studere supplementsskrivelsen, da vi formentlig kan forvente "kampe" med lærerkredsene om de kommende lønbudgetter.

Vi har før nævnt, at den nye læreraftale i sig selv ikke giver besparelser, selvom der i mange politiske kredse er forventninger herom. Når den nye overenskomst sammenholdes med den gældende (incl. de 3 feriefridage) er der ikke i sig selv et råderum, men det kan måske skaffes. I nogle kommuner kan den nye aftale måske blive en anledning til at omprioritere/ spare, men aftalen er ikke i sig selv en begrundelse.

September 1999: Blad 9934 

Kommende møder

Den samlede årlige arbejdstid er uændret 1.924, og der er fortsat 244 timers ferie, hvortil som nævnt kommer de nye feriefridage i den nye overenskomst.

I beregningen af det råderum der lokalt kan give mere undervisning fragår i den gamle aftale tid til forberedelse og 70 timers puljen. I den nye aftale fragår den individuelle tid på 375 timer og udviklingstiden på 155 timer, og så er der drøftelserne af pauser og tilsyn. Det sidste punkt har KL og LC allerede markeret uenighed om.

Muligheden for at skaffe råderum til flere undervisningstimer ligger således i forholdsvis få punkter, nemlig hvor mange opgaver der i dag aflønnes som Ø-tid, men fremover placeres i den fastlagte udviklingstid på 155 timer, hvor meget (lidt) tid, der afsættes til pauser/tilsyn og endelig, hvor meget F-tid der i dag gives, og som fremover er placeret i den individuelle tid.

Skal undervisningsopgaven prioriteres, ligger nøglen i, at der ikke længere er en automatisk sammenhæng mellem U, F og Ø-tid. Flere undervisningstimer vil kræve, at andre opgaver nedprioriteres. Det er en politisk beslutning, men det er os, der skal skabe beslutningsgrundlaget, og tiden er meget kort (i virkeligheden vel også for kort?) a.h.t. vedtagelsen af budget 2000. Vi kan nå at fastlægge en budgetramme, men udmøntningen må komme efterfølgende.

I en skrivelse til landets borgmestre, har KL’s formand, Anker Boye, også udtrykt det klart: …"Derfor vil jeg opfordre til, at man ikke automatisk overfører alle de lokale aftaler fra den gamle overenskomst til den nye. Så mister den enkelte kommune nemlig en vigtig styringsmulighed.

Samtidig er det vigtigt, at alle kommuner tager en politisk principdrøftelse om folkeskolen, før den nye aftale gennemføres. En målsætningsdebat bør rette sig både mod økonomien og skolepolitikken. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at det kommende budget delvist indeholder den nye aftaleperiode. Det bør afspejle sig i budgettet"….

Det er vist ingen hemmelighed, at LC/DLF har tilkendegivet stor uenighed i denne sammenkobling af økonomi og indhold. En uenighed der næppe bliver mindre af, at der skal være formandsvalg i DLF til november, men det er måske en anden sag?

BKF har ved flere lejligheder tilkendegivet over for KL, at vi ønsker endnu tydeligere politiske beskeder, da mange af os står over for politisk/ økonomiske forventninger til den nye arbejdstidsaftale, der kun kan indfries ved politiske beslutninger der kræver afvikling for at skaffe plads til udvikling (mere undervisning).

Vi har endnu ikke opgivet håbet om, at KL tager denne opgave på sig, selvom det tidsmæssigt begynder at knibe. Gør KL det ikke, bliver det vores lokale opgave at sørge for, at de nødvendige sammenhænge beskrives.

I resten af dette foreningsår mødes bestyrelsen den 30.09., 29.10 og 17.11.

Amtsformænd og bestyrelse mødes den 01.10. og 17.11.

Har du punkter, du ønsker drøftet på et eller flere af disse møder, bedes du kontakte et medlem af bestyrelsen eller din amtsformand.

Klarede du rebus’en?

Lærernes arbejdstid

Lovforslag fra Kulturministeriet

Lovforslag om den vidtgående specialundervisning

Den kvikke læser har bemærket at sidste BKF-NYT både indholdt en korrekt side med september måned anført, en side uden månedsangivelse og 2 sider med august anført som udsendelsesmåned.

Det var ikke en (sjuske)fejl – blot en test! Derfor var sidetallene rigtige… 

I sidste BKF-NYT skrev vi i forbindelse med læreraftalen: "BKF har ved flere lejligheder tilkendegivet over for KL, at vi ønsker endnu tydeligere politiske beskeder, da mange af os står over for politisk/ økonomiske forventninger til den nye arbejdstidsaftale, der kun kan indfries ved politiske beslutninger der kræver afvikling for at skaffe plads til udvikling (mere undervisning).

KL har gjort sig de samme overvejelser og vedlagt til medlemmerne følger pjecen "Tag stilling – om politiske muligheder i overenskomst 1999 på lærerområdet".

Læs mere om pjecen på blad 9936.

Læs også på blad 9937 om Kommunaldirektørforeningens opfordring til sine medlemmer om at engagere sig i udmøntningen af aftalen.

De 5 kommunale Chefforeninger (Paraplyen) og Kommunernes Landsforening har i fællesskab arbejdet med de mange spørgsmål der rejser sig i disse år om det offentliges information til borgerne. Publikationen følger vedlagt til medlemmerne.

Læs mere om publikationen på blad 9938

Kulturministeriet har netop sendt forslag til lov om regionale kulturaftaler samt ændring af teaterloven, museumsloven og lov om musik samt udkast til lov om biblioteksvirksomhed. Af produktionsmæssige grunde kan vi først orientere nærmere om dette i næste BKF-NYT.

Om det er omtalen af den nye bibliotekslov og/eller den børnekulturpolitiske redegørelse ved vi ikke, men vi har oplevet en fornyet interesse for BKF’s "Kultur- og fritidspolitiske udspil" fra sidste år. Derfor vedlægger vi 1 eksemplar til alle medlemmer. Vi har dog endnu et lille oplag, så publikationen kan købes ved henvendelse til BKF’s sekretariat på tlf. 49 28 27 22 eller e-mail: mpe31@helsingor.dk

Undervisningsministeriet har sendt udkast til lov om ændring af folkeskolen "der vedrører en ændret opgavefordeling mellem kommuner og amtskommuner for såvidt angår den vidtgående specialundervisning".

Lovudkastet bygger på den tidligere omtalte indstilling fra Landsudvalget vedr. folkeskolens vidtgående specialundervisning fra 1996 og Opgavekommissionens betænkning fra 1998. Det går i hovedtræk ud på, at kommunerne får kompetence til at afgøre, om et barn skal tilbydes vidtgående specialundervisning, mens amtskommunen får kompetence til at træffe afgørelse om foranstaltningens art. Klageadgangen ændres ligeledes efter forslaget. Loven skal træde i kraft 01.08.2000.

Af produktionsmæssige grunde kan vi først orientere nærmere om dette i næste BKF-NYT.

I dag, den 20.09.1999, sendes vedlagte pjece til borgmestrene, og det er værd at notere følgende afsnit i indledningen:

"Lærerpakken giver ikke i sig selv besparelser, men på sigt giver lærernes arbejdstidsaftale flere muligheder for at udnytte ressourcerne bedre. Men effekten af aftalen afhænger i høj grad af, hvordan man udnytter aftalen lokalt.

Den ændrede aftale er anledningen til at beslutte, hvordan folkeskoleområdet skal udvikle sig over de næste år på baggrund af en aktuel status på skolevæsenet. Hvis målet eksempelvis er at få flere undervisningstimer, kan det blive nødvendigt, at andre opgaver nedtones. Og det er en politisk beslutning".

Senere i pjecen refereres til den kommunaløkonomiske aftale med regeringen og målsætningen om, at holde realvæksten i de samlede kommunale driftsudgifter på højst 1%, og det anføres:

"På skoleområdet er det derfor forudsat, at gennemsnitsudgiften pr. elev falder i de kommende år. Denne målsætning er realistisk – også uden at det går ud over serviceniveauet til undervisning. Men det forudsætter for det første, at økonomien justeres, fx i form af en ændring af tildelingsnormerne eller en ramme besparelse i budgettet, og for det andet, at man prioriterer lærernes arbejdstid således, at undervisningsopgaven får en højere vægt i den samlede ressourcefordeling".

Så kan KL’s opfattelse/ mening/ hensigt/ anbefaling (vælg selv), hvis ikke siges tydeligere, og rammerne for vor administrative opgave er lagt, hvor den hører hjemme – i den politiske beslutning.

Det er til gengæld vores opgave at sørge for, at det nødvendige beslutningsgrundlag er tilstede, og det kan selvsagt gøres på flere måder. Pjecen angiver en række forskellige muligheder.

Pjecen gør også opmærksom på, at den umiddelbare opgave er at få fastlagt den økonomiske ramme og der opfordres til at fastlægge en flerårig økonomisk strategi som blandet andet tager hensyn til elevtal og kommunens mål for kvalitet og økonomi.

Den efterfølgende opgave er at udmønte den politiske vedtagelse med en politisk prioritering af opgaver og en drøftelse af målsætninger for skolevæsenet. Her er vilkårene forskellige alt efter, hvor detaljeret kommunalbestyrelserne ønsker at beslutte. Princippet er imidlertid rigtigt, selvom det betyder, at vi først i løbet af det næste halve års tid kan få truffet de endelige beslutninger. Efterfølgende kan forvaltningen og skolerne planlægge det kommende skoleår.

Bedst ville det selvfølgelig have været, hvis vi havde været i en situation, hvor vi kunne have færdiggjort udviklingsprogrammet F2000 – eller kommunens indholdsdebat i øvrigt – og derefter fastlægge organisation og økonomi, men sådan er det ikke og lærernes nej til den første aftale øger tidsproblemet.

Vi har sagt det før, men gør det igen: Tag fat i opgaven nu! Bemærk afsnittet på side 6 om arbejdstidsaftalens råderum og de efterfølgende 9 sider med råd og anbefaling-er og få udarbejdet det nødvendige grundlag i henhold til egen kommunes praksis.

Udfordringen (presset?) er på vore skuldre!

September 1999: Blad 9937

Læreraftalen og topchefinteresse

Kommunaldirektør interesse

Med sidste medlemsforsendelse fulgte den folder KL ultimo august udsendte til kommunerne om støtte til den lokale udmøntning af læreraftalerne. Det blev bemærket, at der er der brug for, at kommunens chefgruppe - eller dele deraf - involverer sig bredt i udmøntningen af aftalen. Det er ligeledes vigtigt, at kommunerne på tværs udveksler ideer og erfaringer omkring udmøntningen af aftalen.

Det har Kommunaldirektørforeningen nu fulgt op på. Lige som vi har BKF-NYT har Kommunaldirektørforeningen et KDF-NYT. I september har formanden skrevet ud til sine medlemmer om at engagere sig i udmøntningen af læreraftalerne. Da vi forhåbentligt vil kunne mærke det rundt om, citeres KDF-formandens opfordring her:

"I sidste nummer af KDF-NYT opfordredes til, at man ikke indgår lokalaftaler med den lokale lærerkreds, før man har haft lejlighed til at deltage i de orienterings- og kursusaktiviteter, som er iværksat af KL. Denne opfordring skal gentages her.

KL’s formand, borgmester Anker Boye, har netop udsendt en borgmesterskrivelse om den nye overenskomst på lærerområdet. I borgmesterskrivelsen opfordrer Anker Boye kommunerne til at engagere sig stærkt i indførelsen af overenskomsten på lærerområdet. Det gælder såvel på politisk niveau som på chefniveau i administrationen.

Kommunaldirektørforeningens hovedbestyrelse opfordrer hermed til at vise projektet stor interesse. Specielt lige nu!

Mange steder overvejes tilsyneladende, hvordan man automatisk overfører den gam-le aftale til den nye aftale. Der skal advares mod, at dette sker. Hvis kommunerne automatisk overfører alle de lokale aftaler fra den gamle overenskomst til den nye, så mister den enkelte kommune en vigtig styringsmulighed. Og risikoen for, at kommunen derved får en dyrere folkeskole end nødvendigt, vil vokse. Det er nu, pejlemærkerne for de kommende års skolepolitik skal fastlægges.

Dernæst er det indtrykket, at interessen for at danne overenskomstcirkler for at sikre erfaringsudveksling på tværs af kommunerne ikke umiddelbart er særlig stor. Dette er betænkeligt. Der er behov for cirkellignende erfaringsudveksling og samarbejde mellem kommunerne. Cirkeltilbuddet er møntet på den enkelte kommunes samlede chefgruppe, herunder også kommunaldirektør og økonomichef. Det er vigtigt, at det administrative topniveau – ikke mindst kommunaldirektøren – i kommunerne er centralt placeret i udmøntningen af den nye læreroverenskomst.

Det er nu, de rigtige beslutninger skal tages – til næste år er det for sent!

Der ligger en del fleksibilitet i den nye tjenestetidsaftale for lærerne. Automatikken med, at enhver undervisningstime udløser én forberedelsestime samt mindst ½ Ø-time, er bortfaldet.

Det vil sige, at der nu er rig anledning til at vurdere, hvorvidt de ydelser, der automatisk fulgte med den ene undervisningstime, fortsat skal følge med, eller om kommunen finder, at pengene er bedre anvendt til styrkelse af undervisningen samtidig med, at der reduceres på F- og Ø-timeforbruget.

Eller med andre ord – ville kommunen i "den gamle verden" have købt den ydelse (eller i hvert fald i samme omfang), der hedder en F-time + ½ Ø-time for hver undervisningstime, hvis man havde haft mulighed for at vælge, eller ville kommunen have prioriteret undervisningstiden højere.

Denne vurdering kan og skal foretages nu!

Kommunerne som vejviser

Informationspolitik i kommunerne

Borgerne stiller nye krav og forventninger til den offentlige sektor. Nøgleordene er valgfrihed, individuel service, let tilgængelighed, fleksibilitet og hurtighed. Det offentlige Danmark skal fungere så effektivt og imødekommende som muligt overfor borgerne. Denne udvikling sætter helt naturligt en øget fokus på kommunernes betjening af borgerne og på rollen som vejviser i det offentlige Danmark.

Borgerne forventer at kunne henvende sig til kommunen i alle spørgsmål, der vedrører kontakt til det offentlige. Undersøgelser af borgernes syn på den offentlige sektor har vist, at langt de fleste forventer, at en kommune fungerer som informationscentral".

Sådan anføres det i den publikation Indenrigsministeriet og KL har udgivet i juni år: "Kommunerne som borgernes indgang til det offentlige Danmark". Publikationen er resultat af en undersøgelse af kommunernes vejviserfunktioner.

KL og de 5 kommunale chefforeninger har i denne sammenhæng gennemført en undersøgelse med fokus på, hvordan kommunerne i dag tilrettelægger informationsindsatsen over for borgerne. Undersøgelsens resultater med tilhørende anbefalinger af overvejelser og handlinger følger vedlagt til medlemmerne.

Styrelseslovens § 62 forpligter kommunalbestyrelsen til mindst én gang hvert andet år at informere borgerne om indhold, omfang og mål for de væsentligste serviceydelser. Det sker ikke kun via serviceinformationer. Dialogen med borgerne er måske endnu vigtigere.

Derfor er det værd at notere, at halvdelen af kommunerne har formuleret en informationspolitik på et eller flere områder, men kun hver fjerde kommune har udarbejdet en politik for kommunens breve til borgerne og kun hver tiende en politik omkring den mundtlige information.

Da vor forenings medlemskreds repræsenterer nogle af de mest borgerrettede aktiviteter opfordrer vi til at benytte vedlagte publikation til at evaluere egen information og dialog. Information og kommunikation er et ledelsesansvar!

De første tilmeldinger til foreningens årsmøde ’99 er allerede indløbet til kassereren, så der er nogle der har været hurtige på "giro-aftrækkeren", og det er den eneste måde medlemmerne kan tilmelde sig på. Fax og telefonopringninger hjælper ikke.

Vi minder alligevel om, at tilmelding skal ske hurtigst muligt. Indbetalingen skal være foretaget senest den 14.10.1999.

Generalforsamling 1999 afholdes som tidligere meddelt torsdag den 18.11.1999 kl. 14.00 på Munkebjerg Hotel ved Vejle. Alle medlemmer og foreningens gæster ved årsmødet samt medierne er velkomne.